Vi har de sidste år haft en nissedør. I år fik jeg dog lyst til at gøre lidt mere ud af det og bygge et nissebo.
Kriteriet for mit projekt var, at der skulle kunne være nisseting inde i huset.
Jeg har set mange lave nissebo i gamle dukkehuse, og de bliver rigtig fine. Jeg havde dog ikke et dukkehus, så jeg måtte finde en anden løsning.
En gammel arkivkasse i pap med huller skåret ud til vindue og dør.
Jeg valgte at bruge vores gamle nissedør til huset.
Taget er lavet af pap fra en gammel kasse.
En trekant til gavl. Jeg klippede små hak i så der senere kunne monteres lys.
Hvis jeg skulle lave det en anden gang, vil jeg sætte lys i med de samme inden taget sættes helt fast, det var tæt på umuligt at komme til efterfølgende.
Jeg ville have et tårn på huset, så skar et hul i taget.
En halv 1,5 l flaske passede ned i hullet.
Hvis der ønskes mos på taget, er det smart at klippe det til inden det hele limes sammen.
Lim pap-dele og flaske sammen med limpistol, og tjek at døren passer.
Jeg valgte at beklæde huset med selvhærdende ler. Det krakelerede en del. Synes det giver en fin effekt, men kan godt forestille mig at det nok efterhånden smuldrer af.
Søjlen i huset er lavet af ler pakket om et par grillspyd.
Vinduet er grilspid limet fast og efterfølgende beklædt med ler.
Efter første omgang ler var tørret måtte de repareres lidt.
Jeg lavede istapper langs taget med limpistol. Lidt store klatter og så trække nedad. Enderne kan klippes til med saks.
Hvis jeg skulle gøre det igen, ville jeg vente med is til der var kommet mos på taget.
Nu blev mosset limet på taget.
Jeg brugte en færdig plade der bare skulle klippes til. Ekstra lim fra limpistol i kanten.
Jeg har valgt at male hele huset sort.
Låget fra arkivkassen blev til en lille varanda.
Huset står lidt forskudt på låget for at det kan passe henover gulvlisten.
Mit hus står på søjler lavet af legoklodser beklædt med ler.
Leret knækkede af da det tørrede, så endte med at klistre det tørre ler på med limpistol og male dem.
Til sidst blev søjlerne sat fast under bunden af verandaen (låget fra kassen med limpistol.
Tror det kunne være ret fint med små stykker træ/grene som søjler.
Jeg har monteret en lyskæde med batteri oppe under taget.
Dels sidder der små pære ud igennem de små hak i gavlen, dels sidder der lys op i “tårnet” og dels er der tre små pærer der lyser ned i stuen.
Lyskæden er med timer så den selv tænder og slukker morgen og aften.
Og så er huset klar til indretning.
Når huset kommer frem 1.december bliver det med drys af sne på tag og veranda.
Se mere nissedørs-DIY her.