Vi plejer at holde nytår med en gruppe venner.
Vi har tradition for at vi starter med et glas champagne og lidt små hapsere mens vi ser dronningens nytårstale.
I 2018 havde jeg lavet butterdejssnegle, butterdej med feta og pære, minitoast med bresaola, pesto og parmesan og verdens bedste saltmandler.
Butterdejssnegle: færdig butterdej smøres med rød pesto, rulles, skæres i skiver, 10-12 min ved 200 grader.
Butterdejshapsere: butterdej klippes i firkanter. Lidt feta og en tynd skive pære på toppen. Pensl med sammenpisket æg (det fik jeg ikke gjort denne gang, men de bliver altså lige lidt smukkere).
Bages 12-15 minutter ved 200 grader.
De smager altså virkelig godt 😋
Minitoast: jeg brugte små færdigkøbte sprøde tosset. Et stykke foldet bresaola på toppen (carpaccio er også mega godt). God grøn pesto på toppen (jeg brugte den hjemmelavede, da jeg synes den er den suverænt bedste) og et par parmesanflager på toppen.
Ungerne ville gerne have med henholdsvis leverpostej og kun pesto 😉