Jeg elsker denne ret. Den er nem at lave og passer perfekt til en lun sommeraften (men jeg spiser den nu også gerne om vinteren).
Opskriften er lidt på slump, så du må smage dig frem.
Ingredienser:
100 g røget laks
1 rød peber
1 løg
1 flaske madlavningsfløde
Friskrevet parmesan
Pasta, fx ravioli, men ellers anden god pasta
Salt, peber, olivenolie
Skær grøntsager og laks i tern.
Riv parmesanen.
Svits løg i lidt olie til de er let klare, må ikke tage farve.
Tilsæt rød peber og laks.
Svits et par minutter mere og tilsæt madlavningsfløde.
Når retten koger op tilsættes en god håndfuld revet parmesan og smag til med salt og peber.
Imens koges pastaen efter anvisningen. Hæld vandet fra og hæld pastaen ned i laksesaucen.
Server straks med grøn salat og rigelige mængder friskrevet parmesan. Og selvfølgelig gerne et glas kold hvidvin.